Tegning og maleri

Undervisere: Ann-Dorte Nielsen, Ilse Max og Lis Walther

Kom som du er – hvad enten du er nybegynder eller godt i gang med farvernes forunderlige verden. Du kan udfolde dig frit efter egne idéer, eller du kan følge et nærmere tilrettelagt forløb. Vi lader os inspirere af fantasien og hinanden, af naturen og kunsthistorien – og glædes undervejs i processen over de billeder, der vokser frem.

Når det er aktuelt, tager vi på ture til kunstudstillinger.

Vi arbejder med olie-, akryl- og akvarelfarve samt med oliekridt, blyant, kul, collage og monotypier. Der er mulighed for at følge et eller flere hold i løbet af ugen.

Tidspunkt:    Hver dag mandag - fredag. Tidspunkt se Holdoversigten